For snart 11 måneder siden blev jeg mor for første gang – til en helt fantastisk lille dreng. Under graviditeten havde min mand og jeg gjort os mange tanker om, hvilke forældre vi gerne ville være samt hvilken hverdag, vi gerne ville give vores søn.
Mange bleskift og ganske få timers sammenhængende søvn senere har mit verdenssyn ændret sig – ikke meget – men alligevel lidt. Og i hvert fald nok til, at jeg må konstatere, at det er svært at gøre sig klog på en hverdag som småbørnsfamilie, hvis man ikke har stået med fødderne godt plantet i babymos og bleer.
Min rolle som mor er som sagt ganske ny i modsætning til min rolle som stresscoach, hvor jeg efterhånden har haft mange spændende samtaler med stressede mennesker – blandt andet mange mødre og også nogle få fædre, som har måttet erkende, at det at være mor eller far har fyldt meget – faktisk så meget, at de har glemt sig selv i kampen for at opfylde deres guldklumpers mange behov.
Jeg har den sidste tid gjort mig nogle erfaringer, som jeg vil dele med dig – måske står du dér, hvor jeg stod for ganske kort tid siden. Måske er du på vej til at blive en af de stressede forældre, som jeg har haft kontakt med i vores konsultation hos StressEksperterne – eller måske er det allerede gået op for dig, at det bedste du kan gøre er at passe på dit barns mor.
Nedenfor kan du læse nogle af mine veje til at undgå at blive en stresset mor.
Acceptér, at det perfekte ikke findes
Jeg ved, at jeg ikke er den perfekte mor! En svær erkendelse at komme frem til, men hvilken ro den indsigt har skabt. Og bedst af alt – jeg stræber ikke længere efter at være den perfekte mor, for jeg ved godt, at hun ikke findes.
Men jeg gør det nu ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Og jeg er faktisk ganske stolt af mig selv, for jeg har sat en standard for min søn, vores familie og ikke mindst mig selv, som jeg kan leve op til – uden at køre mig selv i grøften.
Så acceptér, at der vil være mange gange i fremtiden, hvor det, du gør, ikke er perfekt. Men hvis du giver dig tid til at stoppe op og mærke efter, er det så ikke ganske godt og måske endda godt nok, det du gør?
Pas på dit barns mor & far
Jeg mener, at det største, du kan give dit barn, er en mor og far, som elsker og prioriterer hinanden.
Jeg hørte engang i et interview en kvinde sige, at hun elskede sin mand højere end sine børn. Det provokerede mig vanvittigt. Men kan hun have fat i noget af det rigtige?
Jeg ved det ikke – jeg er stadig i tænkeboks. Men i virkeligheden er det måske ikke vigtigt, om man elsker sin mand eller sine børn mest. Måske er det vigtigste, at man prioriterer hinanden, så man ikke en dag bliver nødt til at fortælle sit barn, at mor og far ikke længere skal bo sammen.
Sov, når dit barn sover
Jeg ved, at du har hørt det før, og jeg tør næsten vædde en måneds bleskift på, at du ikke gør det – altså sover, når dit barn sover.
Først da min søn var omkring 8 måneder, begyndte jeg at tage en lur, når han sov – og jeg kan kun sige, at jeg elsker de stunder sammen med ham, for hvor er det fredfyldt at ligge helt tæt op af hinanden. Det er samtidig en gave til min mand og mig – for det har gjort, at jeg ikke længere falder i søvn kl. 21.
Bed om hjælp
Jeg havde ikke været hjemme fra hospitalet mange dage, før jeg opdagede, at der er meget som skal nås, når man er blevet forældre.
Jeg synes, at dagene flyver af sted med at lave havregrød og kartoffelmos, amme, skifte bleer, lege, snakke og hygge med min søn samt deltage i mødregruppe, babysvømning og babyhopla – for slet ikke at tale om madlavning, rengøring, opvask og meget meget mere – og så vil vi for resten også gerne lige være noget for vores mand, vores veninder og måske endda os selv, hvis der er tid til det. Puha, jeg bliver helt udkørt bare ved at remse det hele op.
Så hvis du ikke er så heldig, som jeg har været med en familie, som ganske enkelt ikke kan få nok af at være sammen med min guldklump – så drist dig til at bede om hjælp. Det giver dig et fantastisk pusterum – og det er en gave for dit barn at knytte bånd til andre end din mand og dig.
Vær i nuet – også selv om det er umuligt at se køkkenbordet for opvask
På det område kan vi lære meget af vores børn – de er eksperter i at være tilstede i nuet. Og af erfaring fra mit arbejde som stresscoach ved jeg, at det er sjældent, at vi oplever stress, når vi er i nuet og lader tankerne følge kroppen.
Relaterede indlæg
Tags: Gode råd, mor, nybagt mor, stress, stresset mor, Stressforebyggelse, undgå stress som nybagt mor