Profil af StressEksperterne
StressEksperterne er et konsulenthus, der sætter det psykiske arbejdsmiljø i højsædet. Vi går forrest i arbejdet med stress, trivsel og arbejdsglæde hos virksomheder og organisationer, der ønsker professionel sparring til at blive Danmarks bedste arbejdsplads.
Hos StressEksperterne har vi modet til at være innovative og toneangivende, viljestyrken til at gå fra kreativ idé til målbar succes og troen på, at vi altid leverer Best Practice inden for stress, trivsel og arbejdsglæde.
Skræddersyede løsninger
StressEksperterne arbejder med en individuel tilgang til den enkelte virksomhed, hvor vi skræddersyr løsninger, der giver målbare resultater, som kan ses direkte på bundlinjen.
Vi sætter det enkelte menneske først og opfordrer vores kunder til at gøre det samme ved at arbejde med en dobbelt bundlinje - en økonomisk og en menneskelig.
En virksomheds succes skal nemlig ikke kun måles ud fra det økonomiske afkast, men i lige så høj grad ud fra medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. På den måde øges virksomhedens mulighed for vedvarende succes, og stressen blandt medarbejderne reduceres eller holdes helt fra døren.
Hele vejen rundt
Hos StressEksperterne arbejder vi med to kerneområder - stressforebyggelse og stresshåndtering.
Med sidstnævnte arbejder vi udelukkende dér, hvor der er et presserende behov for ’brandslukning’ - det være sig i hele virksomheden/organisationen, i et team eller dér, hvor en medarbejder er på vej til at blive sygemeldt eller allerede er sygemeldt med stress og har brug for akut hjælp.
Inden for stressforebyggelse arbejder vi med den proaktive indsats, der har fokus på den præventive indsats, så ’branden ikke opstår’. En indsats, som sikrer større trivsel og arbejdsglæde hos medarbejdere og ledere på alle plan i virksomheden.
« Tilbage
