Arbejdsglæde
Hos StressEksperterne arbejder vi ud fra devisen om, at arbejdsglæde kommer indefra og forstærkes udefra.
Arbejdsglæde opstår og opretholdes, når de værdier, ønsker og mål, du har for et arbejde, indfries. Når du føler dig kompetent, værdsat og retfærdigt behandlet - og oplever, at du bliver hørt og respekteret for dine holdninger og din arbejdsindsats.
Begrebet arbejdsglæde opfattes meget forskelligt. Du hører måske til typen, der primært mærker arbejdsglæde som en fysisk tilstand af overskud, energi og en lyst til at tage de opgaver og udfordringer op, som er på dagsordenen. På den anden side er du måske typen, der primært opfatter arbejdsglæde som en mental tilstand, hvor din indre og ydre dialog er præget af opmuntrende og begejstrede vendinger. Eller måske er du typen, der opfatter og oplever en tilstand af arbejdsglæde på baggrund af en indre analyse, hvor du ud fra din vurdering af fordele og ulemper er kommet frem til, at du befinder dig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt - og det er arbejdsglæde for dig.
Der er ingen tvivl om, at der er stor sammenhæng mellem arbejdsglæde og resultater. Alt taget i betragtning måles en virksomheds succes på resultater - og de ansatte måles på deres resultater. Det store spørgsmål er så, hvorvidt arbejdsglæde skaber resultater - eller resultater skaber arbejdsglæde?
Hos StressEksperterne er det vores erfaring, at ingen arbejdsplads konsistent skaber resultater uden arbejdsglæde. Dertil kommer, at arbejdspladser, der oplever en høj grad af arbejdsglæde hos medarbejderne, har lavere sygefravær, lavere personaleomsætning, højere motivation, højere kvalitet, bedre service og højere kundetilfredshed - i sidste ende bedre bundlinjeresultater.
StressEksperterne opfordrer derfor til at arbejde med en dobbelt bundlinje - en menneskelig og en økonomisk.
« Tilbage
