Stress & Motion

Hos StressEksperterne er det vores erfaring, at motion er et stærkt værktøj mod stress - både den stress, som allerede er lagret i dit system, men også som forebyggelse mod fremtidig stress.

 

Det skyldes først og fremmest, at motion øger kroppens mængde af endorfiner, serotonin og dopamin - og samtidig er motionen med til at reducere mængden af stresshormonet kortisol. Motion er på den måde med til at modvirke bivirkningerne ved længerevarende stress, som eksempelvis giver sig udslag i træthed, dårligt immunforsvar og en generel forringelse af den stressedes sundhedstilstand.

 

Både for lidt og for meget motion kan stresse kroppen. Som udgangspunkt er det udelukkende positivt at motionere. Oplever du en længerevarende stressbelastning, skal du dog være opmærksom på, hvilken slags motion du udsætter kroppen for - og lige så vigtigt, hvor meget du motionerer. Når du er stresset, spiller det nemlig en stor rolle, hvilken form for motion du udfører. Er kroppen påvirket af stress, er det ikke en god idé at byde den høj intensitetstræning, da hård fysisk aktivitet kan være stressende og yderst nedbrydende for en allerede stresset krop. Det kan ligefrem være skadeligt og bestemt ikke fremmende for motionens ellers positive effekter. Arten og mængden af motion spiller altså en stor rolle for den fysiske effekt på en stresset krop. Forklaringen findes blandt andet i nervesystemet. 

Nervesystemet er delt op i to forskellige systemer: Det, vi kan kontrollere og det, vi ikke kan kontrollere. Det sidstnævnte, det autonome nervesystem er påvirkeligt i forhold til stress. Hvis du har været stresset over en længere periode, er der ubalance i systemet, og den genopbyggende del af nervesystemet kan ikke følge med. Det betyder ganske enkelt, at din krop er i gang med at nedbrydes. Det giver sig eksempelvis til udtryk ved, at du bliver hurtigere træt, får et svækket immunforsvar og lettere bliver deprimeret.

Er din krop i denne tilstand, virker hård fysisk aktivitet ikke nødvendigvis positivt på dig. Det betyder dog ikke, at du skal holde dig i ro - men blot, at du skal vælge dine motionsaktiviteter med omhu. Vi anbefaler, at du vælger en motionsform, som først og fremmest gør dig glad – derudover er det ligeledes vigtigt, at den stimulerer den genopbyggende og reparerende del af nervesystemet. Det gør blandt andet motionsformerne løb, svømning, cykling og gåture. Det, der er vigtigt at huske, når du motionerer, er, at motionen ikke skal foregå på et højt intensitetsniveau, men i et tempo hvor du får pulsen op.

 

Aktiviteter, hvor arbejdet med det bevidste åndedræt indgår, er ligeledes meget positivt stimulerende for både krop og sind, da de bidrager med et afspændende og mediterende element. Da åndedrættet er nøglen til indre ro og balance, er det ingen tilfældighed, at træningsformer som blandt andet yoga, pilates og tai Chi er bygget så intensivt op omkring åndedrættet. Det påvirker den beroligende del af nervesystemet og er dermed med til at skabe balance i en stresset krop.